|
|
 |
 |
||
 |
 |
 |
|
        |
  (Let udvidet udgave af artikel trykt i Nyt fra Nyhavn 1999.) Illustrationer : Place du Panthéon : - Nordsiden set fra vest - Østsiden med Lycée Henri-IV og Tour de Clovis - Saint-Etienne du Mont Bibliothèque Sainte-Geneviève : - Facaden imod Panthéon-pladsen - Indgangen til BSG Bibliothèque Nordique intil 1960 : - Place du Panthéon nr. 8 Bibliothèque Nordique efter 1960 : - Rue Valette set fra syd (Place du Panthéon) - Rue Valette set fra nord Tilbageblik Midt i Paris' latinerkvarter, i starten af den lille Rue Valette, der fra Panthéon fører stejlt ned imod Seinen og Notre-Dame, ligger Det Nordiske Bibliotek. Bygningsmæssigt fremtraeder det umiddelbart som et selvstændig institution. Men organisatorisk er det en afdeling af Bibliothèque Sainte-Geneviève (BSG), hvortil det også, både over og under jorden, er fysisk forbundet. Bibliothèque Sainte-Geneviève er siden 1930 ejet af Paris' Universitet, men det er åbent for alle over 18 år. Ligesom Panthéon har det imidlertid sin oprindelse i Sainte-Geneviève klostret, hvis vældige bygningskompleks endnu ligger i øst-enden af Place du Panthéon. Sainte-Geneviève er Paris' helt egne skyts-helgeninde, der i folkevandringstiden skal have forsvaret Paris imod hedenske horder. Hendes body-size relikvieskrin var i klosterbrødrenes varetægt og blev båret rundt i Paris' gader på hendes festdag og når epidemier og naturkatastrofer skulle standses. Under revolutionen blev hendes skrin kastet i Seinen, klostret i hendes navn blev nedlagt – bygningerne har siden da huset et af de fineste franske gymnasier - og den vældige kirke i klassisistisk stil, som stod naesten faerdig og skulle erstatte den delvis sammenstyrtede klosterkirke - alene tårnet fra ca. 1200 står idag tilbage - blev under navnet Panthéon indrettet til mausolæum for Frankrigs store mænd - og med tiden et par kvinder. Trods stærk nedgang under religionskrigene i 1600-tallet, var Sainte-Geneviève klosteret blandt Paris' rigeste og ved revolutionen rummede det et stort og velordnet alment videnskabeligt blibliotek i pragtfulde baroklokaler. Det havde været delvis offentligt tilgængeligt og blev derfor ikke nedlagt under det nye styre, tværtimod blev det udvidet med samlinger fra andre beslaglagte klosterbiblioteker. I 1838 udvides åbningstiden indtil kl. 11 om aftenen, men forholdene var for trange. I 1850 rykkede Bibliothèque Sainte-Geneviève ind i sin nuværende bygning på nordsiden af Panthéon-pladsen. Med sin vældige hvælvinder i luftige konstruktioner af smedehjern over den store, lyse bibliotekssal med 400 siddepladser (siden genrindrettet til 700!), var det en arkitektonisk og biblioteksmæssig sensation. Salen har inspireret mange biblioteksarkitekter i resten af århundredet. Den er åben for besøgende uden lånerkort hver morgen 9-10. Udover de betydelige bogsamlinger, som specielt i 1700-tallet var blevet beriget gennem store donationer, rummede Bibliothèque Sainte-Geneviève en anselige samling middelalderhåndskrifter. Efter revolutionen blev det tillige et pligtafleverings- og universalbibliotek med hastigt voksende samlinger, de facto Paris' hoved- og universitetsbibliotek. Pligtafleveringen til biblioteket er siden 1990erne i det store og hele begrænset til humaniora og samfundsfag. Den store gave I 1868 modtog Bibliothèque Sainte-Geneviève ca. 1500 værker i testamentarisk gave efter geografen og diplomaten Alexandre Dezos de la Roquette. Nordens sprog, litteratur, historie, geografi, statistik, naturhistorie, alt havde interesseret ham, mens han var fransk konsul i Danmark og Norge. Gaven supplerede på afgørende måde bibliotekets knap 500 værker om skandinaviske forhold og/eller på nordiske sprog, for det meste sjældne tryk fra 1500- og 1600-tallet. Men det var ikke helt let at følge op på denne fornemme gave. Udvekslings- og gaveordninger med de tre nordiske riger blev dog etableret, og i 1885 samledes de nordiske værker i egen "Fonds scandinave". For såvel varetagelsen af den daglige ekspedition som vedligeholdelsen af samlingen viste der sig snart behov for fast, kvalificeret personale. Indtil 1920 klarede man med velvillig hjælp fra i Paris boende skandinavere. Bibliothèque Nordique dengang og nu I 1920 blev den ordning blev sat i værk, som endnu i dag er fundamentet for driften af Bibliothèque Nordique. Aftalen kan, med de tillæg der blev vedtaget sidenhen, sammenfattes i flg. punkter :
Personalet [I 2000] Udover le Conservateur en chef og le Bibliothécaire délégué bestod personalet idag af tre faste medarbejdere, samt skiftende studentermedhjælpere og militærnægtere. Siden 1920 har over 30 delegerede bibliotekarer efterfulgt hinanden, i de senere år efter en regelmæssig rytme på én hvert andet år. Til dette i Paris "synlige" personale skal føjes det store accesionsarbejde, der - normalt ved de fire landes nationalbiblioteker - udføres af Bibliothèque Nordiques faste "korrespondenter". På disse venner i det fjerne trækkes der også hæmningsløst, når der skal fremskaffes dokumentation, der ikke kan opnås via almindeligt fjernlån. Bevillinger og samlinger Aktuelt ligger de skandinaviske bevillinger til køb af monografier, tidsskrifter og aviser på et niveau svarende til mellem 50.000 og 120.000 dkr. pr. land, hvortil kommer væsentlige gaver på udvekslingsbasis fra universiteter og lærde selskaber, dubletter fra de store nationalbiblioteker, etc. Fra fransk side sikrer en årlig bevilling svarende til ca. 300.000 dkr. anskaffelse af alle franske udgivelser vedrørende Norden og den relevante videnskabelige litteratur trykt uden for Skandinavien. Fra Island modtages regelmæssigt boggaver og mindre éngangsbevillinger til køb af islandsk litteratur. Den samlede årlige accession er på ca. 3.500 monografier og et tilsvarende antal bind og fascikler i periodica. Skønt det er umuligt at gøre nøjagtigt op, er det næppe helt forkert at sige, at de nordiske lande bidrager med et sted mellem en tredjedel og halvdelen af de samlede udgifter til Bibliothèque Nordiques drift og accession. Læsesalen rummer 25 sidepladser, 1200 håndbøger, over 300 fremlagte tidsskrifter og årbøger, 12 skandinaviske aviser, og 4 skærmterminaler med adgang til online-katalog, CD-ROM netværk og Internet. Her modtages årligt knap 10.000 gæster, der får ekspederet 20.000 bind fra magasinerne (inkl. 3.000 bind til hjemlån). Bibliotekets betydning i universitetsmiljøet Bibliothèque Nordique er åbent for alle, gratis og – en sjælden ting i Frankrig – giver adgang til hjemlån. Samlingerne omfatter ca. 170.000 værker og ca. 4.000 tidsskrifter og serier, hvoraf over er 1000 løbende. Det er derfor ikke mærkeligt, at det fungerer som institutbibliotek for de meget aktive skandinavistik studier ved Sorbonne (over 400 indskrevne), og er en uundværlig interurban-partner for universitetsbibliotekerne ved de syv andre franske universiteter, hvor man kan læse et eller flere skandinaviske sprog. Denne centrale placering i fransk skandinavistik, som Bibliothèque Nordique har opnået, understreges af, at de to professorer i faget ved Sorbonne holder deres ugentlige træffetid i tilknytning til biblioteket, skønt undervisningen finder sted i den anden ende af byen. År 2000 parat Bibliothèque Nordique er det største skandinaviske bibliotek uden for Skandinavien selv. Dets styrke er dels samlingerne, dels den kompetente betjening, med to akademiske medarbejdere og de bedst tænkelige kontakter til de store biblioteker i Norden. Denne stærke position har givet biblioteket plads blandt Bibliothèque nationale de France’s særligt affilierede biblioteker ("pôles associés") og dermed adgang til bevillinger øremærkede til retrokonversion. Efter fem års målbevidst arbejde har holdet på Bibliothèque Nordique sammen med et fransk firma nu afsluttet denne opgave, og hele bestanden, fra de tidligste sjældne tryk i la Roquette-donationen, til de sidst modtagne gaver fra Skandinavien, kan nu findes i den for alle BSGs afdelinger fælles online-katalog. I anledning af den afsluttede retrokonversion er denne online-katalog blevet udstyret med et web-interface, der nås via Bibliothèque Nordiques hjemmeside (http://www.univ-paris1.fr/bsg/nordique), der efter nogle måneders forberedelser nu også åbnes officielt for offentligheden, og hvor flere oplysninger om biblioteket kan hentes. Forudsætningerne er således til stede for at give Bibliothèque Nordique en central plads ikke blot i Paris og i Frankrig, men i hele den fransktalende del af verden, for såvidt angår formidling af informationer og dokumenter om skandinaviske forhold i bredeste forstand. Bibliotekets ledelse agter at benytte denne gunstige situation til at styrke dets position yderligere inden for fransk biblioteksvæsen, og forventer i disse bestræbelser fortsat at kunne regne med al mulig støtte fra nordisk side. Bibliothèque Nordique er et fransk-nordisk og inter-nordisk projekt, som i dag har en lang historie bag sig, og som er lykkedes. Med den nye informationsteknologi sprænges rammerne for bibliotekets virke ved den smukke Panthéon-plads, og projektet bliver i egentlig forstand internationalt. Eller med andre ord: velforberedt og resolut tager Bibliothèque Nordique - sammen med de nyligt moderniserede biblioteker i Norden selv - springet ind i det nye årtusinde. Ivan BOSERUP Bibliothécaire délégué 1997-99 |
  |
 |
|
|
|